Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for at tilegne sig. En af vore ædleste og skjønneste
Digternaturer, Biskopsønnen Frederik
Paludan-Müller, tilegner sig Versemaalet, Rytmen,
Stemningsvexlingen, den barokke Skiften mellem Pathos
og Ironi i de Byronske Epopeer, men kun for at
benytte denne Form som Indklædning for hele
det traditionelle Tanke- og Følelses-Sæt. Han
helder den gamle Vin paa de nye Flasker og
udvikler sin Poesi lidt efter lidt til et begeistret
Indlæg for asketisk Moral og den stiveste Orthodoxi.
— En af Aarsagerne til dette Fænomen maa
sikkert søges i Beskaffenheden af den Samfundsklasse,
som i dette Aarhundrede har frembragt ikke
blot vor skjønne men ogsaa for en stor Del vor
videnskabelige Litteratur. Medens Frankrigs og
Englands Litteraturer for en stor Del ere udarbeidede
af uafhængige, tildels høitstillede Mænd med frit
Blik og vid Synskreds, og medens den tydske
Litteratur trods sit Professorpræg har Charakteren af
den aandelige Uafhængighed, som under Tydskernes
politiske Ufrihed var Nationens dyrebareste Gode,
er vor nyere Litteratur for en aldeles overveiende
Del frembragt af smaa Embedsmænd eller dog
Mænd med en ufri Embedsskoledannelse. Medens
den franske og engelske Adel, de store
Godsbesiddere, de store Politikere have leveret
betydningsfulde Bidrag til disse Landes Bogverden
og medens deres egentlige Litteratorer ofte have levet
fjernt fra det regulære borgerlige Liv som Reisende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
