Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Chateaubriand, Atala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i sin Elskers Arme understøttet af en gammel
Missionær, som optager det unge Par i sin Hytte.
Man maa selvfølgelig søge til Fortællingen
selv for at faae det fulde Indtryk af, hvilken
brændende Lidenskab og hvilken lyrisk Flugt den
har. Man kan ligesaa lidt gjennem Referater og
Citater give en Forestilling om den Styrke,
hvormed de selsomme Naturomgivelser ere malte. Men
det er let at paavise, hvorledes Chateaubriand
fortrinsvis og uvilkaarligt anvender en Blanding af
det Rædselsfulde og det Erotiske som Virkemiddel.
I den egentlige Elskovsscene er der ikke
blot ødslet med Larm af Klapperslanger, Brøl af
Ulve, Bjørne og smaa Tigre som Accompagnement,
men med en Storm, der bringer Skovene til at knage,
og med et uigjennemtrængeligt Mørke, nu og da
sønderrevet af Lyn i Lyn, der antænde en Skovbrand.
Rundt om de Elskende brænde alt Granerne
som Fakler ved deres Bryllup, Atalas Modstand
er ved at knækkes, da et advarende Lyn slaaer
ned lige for hendes Fødder. Herefter er det, at
hun tager Gift og hendes sidste Ord til Chactas
ere saadanne i hvilke Lidenskabens Skovbrand
synes at fortsætte Branden i Naturen:
«Hvilken Kval uophørligt at see dig ved min
Side, fjernt fra alle Mennesker i den dybe
Ensomhed, og at føle en uoverstigelig Skranke
mellem dig og mig! At tilbringe mit Liv ved dine
Fødder, at tjene dig som Slavinde, at berede dit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
