Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og dette er ingen Tilfældighed; thi Lidenskaben
selv er demokratisk, den aristokratiske Erotik
ududvikler sig strax til Galanteri.
Det tredie betydningsfulde Træk i denne Bog
er det, at som Lidenskaben træder istedenfor
Galanteriet og Standsforskjelligheden istedenfor den
aristokratiske Kaste-Lighed, saaledes træder den
moralske Følelse, en af sædelig Overbevisning
udsprungen Hævden af Ægteskabet istedenfor den
Ærbarhed, hvis eneste Aarsag var en aristokratisk
Stolthed, en Respect for sig selv, der i den
aristokratiske Litteratur tjente som Dyd, naar der
ellers var nogen Dyd. Dette Ord havde hidtil
ikke havt nogen Cours; det blev et Løsen for
Rousseau og hans Skole, et Løsen som ikke
staaer i nogen Strid med det andet Feltraab:
Natur, siden Dyden netop for Rousseau er en
Naturtilstand. Den umiddelbart forudgaaende franske
Litteratur havde efter det høiere Selskabs Mønster
gjort sig lystig over Ægteskabet. Rousseau bød da
Tidsaanden Spidsen ved at skrive en Bog til dets
Forherligelse. Bogens Heltinde giver vel efter
for sin Elskers Lidenskab: men hun gifter sig med
en Anden, hvem hun forbliver tro, saa at her,
som senere i «Werther», den egentlige Elsker
ganer glip af Pigen, idet Heltinden forenes med
en Hr. Wolmar, der (som Albert i «Werther»,
Eduard i «Forførerens Dagbog») er ligesaa
ulastelig som uinteressant. Det moralske Element, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
