Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. René
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at hun undgaaer ham, gjentagne Gange ved hans
Tilbagekomst til Frankrig erklærer sig ude af
Stand til at træffe ham, synes at have glemt ham
og hans Ømhed for hende. Kun een Gang, da hun
aner, han staaer i Begreb med at begaae Selvmord,
nærmer hun sig ham et Øjeblik paany. Han har
allerede føiet denne sin elskede Søsters Kulde til
Kjæden af sine bitre Erfaringer om Menneskenes
Troløshed, da Efterretningen om, at hun agter at
lade sig optage som Nonne i et Kloster, kalder
ham til hendes Opholdssted. Han ankommer netop
tidsnok til at faae en Plads ved den uhyggelige
Ceremoni, til at see Amélies Haar falde under
Saxen, og til at knæle ned ved hendes Side,
medens hun, som Ceremoniellet fordrer, udstrækkes paa
Kirkens Marmor som et Lig, da han hører sin
Søster fremmumle en Bøn om Tilgivelse for «den
forbryderske Lidenskab, hun har følt for sin
Broder». Paa een Gang begriber han sin Søsters
Opførsel imod sig og falder afmægtig om.
Saasnart han har fattet sig, beslutter han at forlade
Europa og reise til den nye Verden. Den Nat,
han forlader Frankrigs Kyst, bryder et frygteligt
Uveir løs. «Vilde, siger han, Himlen underrette
mig om, at Uveiret altid skulde ledsage mine Skridt?«
Det Visse er, at Chateaubriand saa lidet kan
undvære dette Accompagnement af Lyn og Torden
til Renés Levnetsløb som til Atalas Elskov.
Det er som man seer ualmindelige Skjæbner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
