Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. René
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stolte Overlegenhedsfølelse, som fyldte Digterens
eget Bryst. Naar man omhyggeligt læser
Chateaubriands Mémoirer, kan man ikke værge sig
mod den Tanke, at der selv bag Forholdet til
Amélie ligger en Art Skriftemaal, en Tilstaaelse
af den lidenskabelige Kjærlighed, Søsteren Lucile
nærede til sin beundrede Broder. Hvor meget
mere er da Episodens øvrige Indhold af confessionel
Natur. René’s Kval er Geniets Fødselsveer i
den moderne Personligheds Sjæl. René er Øieblikket,
i hvilket den udkaarne Natur paa samme
Maade som den hebraiske Oldtids Profet første
Gang hører Stemmen, som kalder ham, og angst
trækker sig tilbage, fortvivlet krymper sig sammen
og seer sig om efter en Udvei til Flugt, svarende
ligesom Profeten: «Herre tag ikke mig, men en
Anden, min Broder, jeg er for ringe; jeg er en
Mand, der ei forstaaer at belægge sine Ord.»
René er dette første Stadium, Uroens og
Udvælgelsens. Den Udkaarne venter at see en Anden
følge Kaldet, han seer omkring sig, men Ingen
opstaaer, og Stemmen vedbliver at tale til ham.
Overalt seer han det seire, som han afskyer og
foragter, og det ligge under, for hvilket han vilde
ofre Alt, ifald blot en Anden vilde føre ham til
Ofret, men med Undren og Rædsel seer han, at
ingen Anden føler som han, han flakker rundt for
at tinde sin Overmand, men han finder ham ikke,
og da griber den Tanke ham, at naar ingen Anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
