Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. René
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ubændige Attraa har naturnødvendigt den ubændige
Melanclioli i sit Følge. Og til det store rasende
Væddeløb har jo heller ikke Enhver uden
Undtagelse Adgang; alle de, som af en eller anden
Grund føle sig knyttede til den ældre Tingenes
Orden og de finere, mindre haardhudede Naturer,
der hellere drømme end handle, føle sig udespærrede,
vige tilside eller udvandre, og idet de bøies
tilbage i sig selv, vaagner med Selvreflexionen en
stærkere Selvfølelse og med den en forøget Evne
til at lide. Den høiest udviklede Organisme lider
jo mest. Hertil kommer, at idet det gamle Samfund
sprænges, viger det gavnlige Tryk fra Individet,
der holdt det indenfor visse sociale Skranker
og hindrede det i at tillægge sig et ubegrændset
Værd og en ubegrændset Betydning. Saaledes
bliver Selvtilbedelsen mulig overalt hvor
Selvbeherskelsens Kraft ikke er saa stærk som tidligere
Samfundets organisatoriske Kraft. Og paa samme
Tid som Alt er blevet muligt, synes det som om
Alt var blevet tilladt. Al den Magt som Individet
tidligere havde afhændet, som det frivillig
havde overdraget sine Guder og sine Konger, tager
det nu tilbage. Ligesom det ikke mere tager
Hatten af for den forgyldte Vogn, hvis
Forgyldning det selv har betalt, saaledes bøier det sig
ikke mere for noget Forbud, hvis rent menneskelige
Oprindelse det kan gjennemskue. Paa ethvert
Forbud har det et Svar beredt, et Svar, som er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
