Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Sénancour, Obermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Militærdespotismens Tid. Det var den Epoche, i hvilken blandt
Videnskaberne Mathematiken stod i høiest Anseelse,
blandt Dyderne Handlekraften forenet med Evnen
til ubetinget Underkastelse. Obermann tilhører
ikke med en eneste Fiber i sit Hjerte denne Tid;
thi han afskyer baade Disciplinen og Mathematiken
saa kraftigt som nogen senere Romantiker kunde
gjøre det. Han spotter de Filistre, der daglig
gaae den samme afmaalte Spadseretur og daglig
vende om paa samme Sted. Han holder ikke af
forud at vide, hvorledes hans Følelse vil blive
paavirket. Lad Aanden, siger han, stræbe at
give sine Frembringelser en vis Symmetri, Hjertet
arbeider ikke og kan kun være productivt, naar
man forskaaner det for al Cultur. Man føler dette
forstandsfjendtlige Princip i hans Breve: de
udgjøre en tung, bred, alvorlig, slet skreven Bog,
der tager sig ud som en Række af Improvisationer,
hvilke Forfatteren i Følelsen af, at de vare hans
Hjertes Børn, ikke har villet eller kunnet give
nogen vindende eller tiltalende Form. Ganske vist
er der Guldkorn skjulte rundt omkring i Værkets
tunge Erts; men disse Guldkorn maa opsøges med
pinlig Møie, medens et litterært Talent vilde have
formaaet at forgylde den hele Masse dermed.
Bogens Helt hører til den Klasse af Ulykkelige,
som synes skabte for Livets Skyggeside og
som aldrig komme til at boe i dets Sol. Der er,
som Hamlet siger, foruden mange fortrinlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
