Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Nodier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Et ydmygt og sentimentalt Forlangende ganske
vist af en Slægt, der betegner sig som opnæret
ved Løvemarv! men man føler Trodsen bag den
ydmyge og ikke bogstaveligt mente Fordring. Den
utaalmodige Melancholi griber paa Slump efter et
Dulmemiddel mod sin Smerte.
I en Fortale, som Nodier i Aaret 1840 føiede
til sin Bog, udtaler han sig om de Tidsomstændigheder,
der fremkaldte den. Directoriets Regjering,
siger han, var alt andet end sentimental.
Drømmeriets og Lidenskabernes Sprog, som
Rousseau tredive Aar tidligere havde skaffet en
forbigaaende Yndest, var anseet for latterligt
ved Aarhundredets Slutning. Anderledes var det i
Tydskland «dette vidunderlige Tydskland, det sidste
Fædreland for Europas Poesi, den fremtidige Vugge
for et tilkommende kraftigt Samfund, hvis der
ellers endnu kan skabes et Samfund i Europa, og
Tydsklands Indflydelse begyndte da at gjøre sig
gjældende hos os ... Vi læste Werther, Goetz
von Berlichingen og Karl Moor.»
Helten i Nodiers Bog er støbt over Werthertypen,
han er tyve Aar gammel, han er Maler,
han er Poet, han er fremfor Alt Tydsker. Men
rigtignok staaer denne matte og udviskede
Afstøbning uendeligt tilbage for Originalen. Charles
— han bærer Nodiers eget Navn — er Emigrant;
af politiske Grunde udvist af Baiern og erklæret
fredløs; to Aar har han tilbragt flakkende om i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
