Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mon ikke Gud, Ophavsmanden til os og vore
Omgivelser, er død før han har faaet endt sit Værk,
saa at Verden egentlig er et opus posthumum?
Han havde de smukkeste og største Projecter af
Verden og de største Midler til at udføre dem.
Han havde allerede sat flere af disse Midler i
Bevægelse, ligesom man reiser Stilladser for at
bygge, og midt under dette Arbeide er han død. Nu
er saaledes Alting opført med Hensyn til et Maal,
som ikke mere existerer, og vi i Særdeleshed, vi
føle os bestemte til Noget, hvorom vi ingen Idee
kunne gjøre os. Vi ere som Uhre, paa hvilke der
ingen Skive eller Visere ere, og hvis Hjul, som
ikke mangle Intelligents, dreie sig til de ere
opslidte, uden at vide hvorfor og stedse sigende: Jeg
dreier, altsaa har jeg et Maal. — Farvel kjære
og spirituelle Hjul, som har det Uheld at staae
saa høit over det Uhrværk, af hvilket De er en
Del, og som De forstyrrer! Uden Selvros: det er
ogsaa mit Tilfælde.»
Et andet Sted siger han: «O hvor Fyrsterne
ere ædelmodige og høimodige; der har de nu igjen
givet en Amnesti, hvorfra Ingen er udelukket uden
alle de, som have gjort Oprør. Det minder mig
om en Psalme, der forherliger den jødiske Guds
Bedrifter. Han har dræbt dem og dem; thi hans
guddommelige Godhed varer evigt; han har druknet
Pharao og hele hans Armee; thi hans guddommelige
Godhed varer evigt; han har slaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
