Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
føler, ved at gjøre sig lystig over sine Omgivelser
og deres Principer og faaer derved snart Ord for
Letfærdighed og Ondskabsfuldhed. Fortælleren
billiger ikke selv sin Spottelyst og sin Trods.
«Men, siger han, jeg vil til min Undskyldning kun
sige, at man behøver Tid til at vænne sig til
Menneskene, som de ere, til det, som Egennytte,
Affectation, Forfængelighed og Feighed have gjort
dem til. Den Forundring, man i den første
Ungdom føler over et saa kunstigt og saa vilkaarligt
indrettet Samfund, røber snarere et naturligt
Sindelag end en fordærvet Aandsretning. Dette
Samfund har desuden Intet at frygte af os: det
tynger i den Grad paa os, dets dumpe Inflydelse
er i den Grad mægtig, at det ikke behøver lang
Tid til at omforme os efter det almindelige
Mønster. Vi undre os da kun over vor første
Forundring, ligesom man tilsidst aander frit i et
menneskefyldt Rum, hvis Atmosfære i første
Øieblik neppe syntes En til at indaande.»
Disse Skjærmydsler med bornerte Omgivelser
kunne imidlertid ikke udfylde den unge begavede
Mand. Han bærer paa en Utilfredshed, hvilken
han slæber med sig som en Kugle ved Benet. Som
René og Obermann hører han til Generationen af
hine Sønner, hvem deres Fædre ikke syntes at
have levnet nogen Gjerning at udføre. Det
Tilkommende har ingen Interesse for ham; thi han
har foregrebet det Alt i sin Fantasi, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
