Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Man forudseer let den Enthousiasme, med
hvilken Lidenskaben i første Øieblik vil flamme
iveiret, den fulde og mægtige Accord, som vil
klinge, den jublende Symfoni, der vil høres, som
var Seir og Frelse for alle Tider vunden for dem
begge. I hendes Følelse findes en ny og ganske
eiendommelig Blanding: en Begeistring, som næsten
er fanatisk, thi den skal i ethvert Øieblik kunne
dræbe den altid paany frembrydende, tilbageskuende
Skinsyge, en Tro, der næsten er krampagtig,
fordi den ikke er grundet paa den sunde, naturlige
Tillid, men paa Villien til at troe trods Alt,
trods det allerede een Gang at være sveget,
endelig en Troskab der vaander sig under bestandig
at maatte bevise sin Tilværelse, fordi den er
fremgaaet af Utroskab mod en Fortid. Hele denne
potentserede Lidenskabelighed er det tredie
fremtrædende Charaktertræk hos Eleonore. »Man
betragtede hende, siger Adolphe, med samme
Interesse og Beundring som et skjønt Uveir.»
Men med disse nye Træk er i Virkeligheden
en hel ny Kvindetype givet, en Type, som Balzac
senere tilegner sig, stempler med Navnet: Kvinden
paa tredive Aar og varierer med en saadan
Genialitet, at han kan betragtes som dens anden
Skaber, en Type, som samtidigt George Sand
udprægede og idealiserede i en hel Række af sine
Romaner, og som under hans og hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
