Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Madame de Staël, Delphine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Henseende ikke gaves noget Smaat. Selvfølgelig var
Rousseaus Opdragelsesmethode denne Dame i høi
Grad imod og Følgen blev, at Rousseau med sin
Tro paa Naturen og paa de medfødte Dyder blev
den unge Datters Ideal. Hun voxede op som et
muntert, frimodigt Barn, der snart udviklede sig
til en livlig, aandfuld Brunette, hvis sorte Øine
glimrede af Vid og straalede af Hjertensgodhed.
Medens Moderen priste Fornuften og Selvreflexionen,
førtes Datteren, som led under det bestandige
Opsyn i Hjemmet og som ved sine rige Evner
vakte Moderens Skinsyge, til at elske alle de
Egenskaber og Dyder, som uden kunstig Pleie
udspringe fra selve Naturens Sundhed, Rigdom og
Skjønhed. Alt som Barn var hun i sin Faders
Hus omringet af Datidens berømteste Mænd, hvem
hendes hurtige Svar og overraskende Indfald
morede og tiltrak. Det sjælfulde og livfulde
Underbarn blev Faderens Stolthed, og hun gjengjældte
hans Ømhed med en Kjærlighed og Beundring
uden Grændser, der fulgte hende hele hendes Liv
igjennem og som spores i næsten alle hendes
Skrifter.
Fra Femtenaarsalderen af skrev hun Afhandlinger,
Noveller, Tragoedier, hvoriblandt en med
Titlen «Montmorency», som ved Valget af sit
Æmne røber Tidspunktet, da hun begyndte at
føle sig tiltrukken til den unge Vicomte Mathieu
de Montmorency, der med Ære havde kjæmpet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
