Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Madame de Staël, Delphine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunne stille op imod de andre Sprogs Mesterværker,
det er Werther. Da man kalder den en
Roman, vide mange Mennesker ikke, at den er et
helt Værk .... Man har villet bebreide Werthers
Forfatter, at han har ladet Helten lide andre
Kvaler end dem, der følge af hans Kjærlighed,
at han har ladet ham føle en saa levende Smerte
over en Ydmygelse og en saa dyb Harme over
Stands-Uligheden, der foraarsager denne Ydmygelse;
men det er efter min Mening et af de genialeste
Træk i dette Værk». Hendes egentlige Grundtanke
i Bogen er den, at den sociale Frihed
nødvendigvis maatte føre til litterær Reform og at
det vilde være en Absurditet, om det Samfund, i
hvilket den politiske Frihed var erobret, skulde
besidde en af Regler lænkebunden Litteratur.
«Gid vi kunde finde, udraaber hun i sin Ungdoms
Hede, et filosofisk System, en Begeistring for
det Gode, en kraftig og retfærdig Lovgivning, der
for os kunde være, hvad den christelige Religion
har været for Fortiden!» Skinsyg paa hendes
begyndende Berømmelse, agtpaagivende som Troens
Ridder, var Chateaubriand strax paa Spil og
anmeldte hendes Bog. De andre Kritikere havde
spottet hendes Sværmeri for Melancholien og blandt
andet forsøgt at slaae hende med Grækerne, som
jo ikke vare melancholske. Chateaubriand benyttede
Leiligheden til at slaae et Slag for positiv Religion.
«Mme de Staël, siger han, tilskriver Filosofien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
