Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Madame de Staël, Delphine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde deponeret i Statskassen, og som med Urette
holdtes tilbage; hun svarede kun, at det kom lidet
an paa hvad hun vilde, men paa hvad hun tænkte.
Fra det Øieblik af, da Benjamin Constant første
Gang i Tribunatet havde talt mod et Forslag af
Bonaparte, blev hendes Hus i Paris tomt og alle
Indbydelser besvarede med Afslag. Endelig blev hun
efter at hendes Fader havde udgivet Bogen «Les
dernières vues de politique et de finances» forvist
fra Paris ved udtrykkelig Ordre fra Bonaparte.
Intet Slag kunne ramme hende haardere end
dette. Hun sammenligner selv denne Dom med en
Dødsdom; hun, som kun levede i Hovedstaden,
som saa daarligt kunde undvære sine Venner,
aandfuld og lærerig Samtale, Deltagelse i de store
Begivenheder, led under Løsrivelsen fra Fædreland
og Hjemstavn. «Hvert Skridt Posthestene gjorde
smertede mig, og naar Postillonerne spurgte mig,
om de ikke havde kjørt rask, kunde jeg ikke
lade være med at sukke over den sørgelige Tjeneste,
de havde gjort mig.» [1] Benjamin Constant ledsagede
hende paa Veien; men da hun modtog Efterretning
om sin Mands Sygdom, reiste hun til ham og
pleiede ham til hans Død.
I 1803, Aaret efter, udgav hun «Delphine»,
en Fortælling i fem Dele og i Brevform efter
«La nouvelle Héloïses» Mønster. Man kan uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
