Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Madame de Staël, Delphine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samfund, hvis Love hverken kunne straffe de
Forældre, der misbruge deres Autoritet, eller de
Ægtefæller, som opføre sig slet imod den anden
Part, i et saadant Samfund er Loven, idet den
forbyder Skilsmisse, kun streng imod Ofrene, hvis
Baand den paatager sig at snøre fastere til, uden
dog at kunne indvirke paa de Omstændigheder,
der gjøre dem lette eller frygtelige at bære. Den
synes at sige: Jeg kan ikke sikre Eders Lykke,
men jeg skal idetmindste garantere Varigheden af
Eders Ulykke.»
I saa veltalende Udtryk er i denne Roman
formuleret hvad man da og senere har kaldt
Mme de Staëls Angreb paa Ægteskabet. I
Virkeligheden er det, som man seer, kun et Angreb
paa den bindende og kuende Magt, som Samfundet,
der jo fra først af blev civiliseret af Geistligheden
paa en Tid, da al aandelig Magt var Kirkemagt,
har givet Ungdommens første Følelsesindtryk i de
katholske Lande ved Lovgivningen, i de
protestantiske Lande ved Opinionen, hvis strenge
Justits der spiller samme Rolle som Ægteskabslovene
hist. Protesten gaaer ud fra, at Ægteskabet kun
da er, hvad det kaldes, et sædeligt Ideal, naar
de to Mennesker, der i et givet Øieblik af deres
Liv love hinanden Troskab og uafbrudt Samliv
for Resten af deres Dage, virkeligt kjende og
elske hinanden, og den gjør Rede for den uhyre
Vanskelighed, som det er for Mennesket at lære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
