- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Emigrantlitteraturen /
204

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Landsforvisning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aandelige Fornedrelse viser os det dybt foragtede
Tydskland som et Land, hvis Poesi langt overstraaler
vor egen, det forhadte England, det troløse
Albion som et Land, hvis Frihedskjærlighed
er anderledes udholdende og ægte end vor, og det
døende Italien, den underkuede franske Provinds,
som et Land, hvis Naturlighed i Sæder og hvis
uhyre Overlegenhed i Kunst ere Mønstre — derfor
skal Du stemples som unational, dit Lands
Cocarde rives fra din Pande, dine Bøger tilintetgjøres,
endog dine Haandskrifter sønderrives og
Du selv med et Kobbel af Angivere og Spioner i
dine Hæle jages som et Dyr over Grændsen og
være borte inden 24 Timer.

Departementets Præfect kom til hende for at
forlange Manuscriptet til Bogen udleveret. Det
lykkedes at redde det ved at give ham en daarlig
Kladde. Men Sorgen for Værket var endda i
dette Øieblik den ringeste. Det havde været Mme
de Staëls Haab at kunne indskibe sig til England;
men i Efterskriften til Politiministerens Brev blev
netop for at hindre dette alle de nordfranske
Havne hende forbudte. En Tid lang tumlede hun
med den Tanke at gaae ombord paa et fransk
Skib, der reiste til Amerika, da der saa var
en Mulighed for at Skibet paa Veien kunde blive
taget af Englænderne. Men denne Plan var dog
for eventyrlig og hun tyede overvældet og
sorgfuld paany til Coppet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 21:21:17 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/1/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free