Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Landsforvisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gamle Collega som Minister, blev exileret for en
enkelt Høflighedsvisit paa Coppet.
Den Forladthed som følger med at være i
Opposition mod en overmægtig Kraft, var hende
ikke ny. Allerede længe havde ingen Mand af
Rang eller Ry, ingen politisk Storhed, der ønskede
at staae sig godt med Regjeringen, vovet at besøge
hende paa Coppet. Enhver var forhindret, saa
ved Forretninger, saa ved Sygdom. «O, sagde
hun dengang, hvor jeg dog er træt af al denne
Feighed, der forklæder sig som Brystsyge.» Men
nu var til Sorgen over at see sig forraadt af saa
mange fordums Venner kommet den, at see enhver
af sine virkelige Venner straffet med Landsforvisning
for den ringeste Ytring, af Velvillie mod
hende, den Kval at see sig selv, en Exilets
Orestes, som hun kalder sig, udbrede Ulykke om
sig som en Smitte.
Det stod i hendes egen Magt selv nu, efter
saa mange Aars Forfølgelser, Fangenskab og
Forvisning at erhverve sig Frihed og Tilladelse til
at gjenoptage sin litterære Virksomhed; man lod
hende underhaanden vide, at et nok saa svagt
Omslag i Anskuelse eller Holdning vilde skaffe
hende Ret til at vende tilbage til Frankrig; men
hun vilde ikke kjøbe sin Frihed for denne Pris,
og da man een Gang i bestemtere Udtryk sagde:
«Sig blot, skriv blot et lille Ord om Kongen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
