Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Landsforvisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Napoleon var vel her et forenende Element. Dette
Had forstummede dog hos hende fra det Øieblik
af, da de allierede Hære rykkede imod Frankrig;
hun jamrer over at være nødsaget til at ønske
Napoleon Held, men hun kan ikke mere skille
hans Sag fra Frankrigs. Mere charakterfast end
Constant afslog hun i de 100 Dage de
Tilnærmelsesforsøg, Napoleon gjorde overfor hende. Hun
oplevede hans endelige Fald; hun saa med Sorg
Bourbonerne vende tilbage som værre Frihedsfjender
end Despoten, de fulgte; hun samledes
endnu engang med Constant i Paris i Aaret 1816
og udaandede der Aaret efter.
Dette korte Resumé af den store Kvindes
Levnet og Livskamp i hendes modnere Periode er
et tilstrækkeligt Grundlag til at supplere
Forestillingen om hendes Charakter som Menneske og
Skribent. Medfødt Hjertelighed og medfødt Vid
vare hendes oprindelige Gaver; en Hjertelighed,
der steg til den høieste Begeistring, og et Vid,
der udviklede sig til Geni.
Hun havde nogle af det 18de Aarhundredes
Talenteiendommeligheder i meget høi Grad: det
stærke Hang til Selskabelighed, den overveiende
Tilbøielighed og Evne til Conversation. Medens
George Sand, det indeværende Aarhundredes store
Forfatterinde, var sluttet og stum i Selskab med
andre og kun aabnede sin Personligheds Kilder,
naar hun skrev, var Mme de Staël en Art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>