Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- IX. Landsforvisning
- X. Corinna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bestræbelser som Filosofen i Ferney; hun var mindre
heldig og mægtig end han, men ved sit Kjøn og
sine Lidelser næsten endnu mere interessant. Han
formaaede at udrette Meget for Andre, hun havde
sin Nød med at værge for sig selv.
X.
I sin Bog «Essay sur les fictions» gjør Mme
de Staël det første Forsøg paa at fremstille sin
Poetik. Denne Poetik har følgende Løsen: Ingen
Mythologi, ingen Allegori, intet fantastisk eller
overnaturligt Feeri; hvad der i Poesien bør rande
er den rene Natur. Her synes hun endnu ikke
ret at gjøre sig Rede for den store Modsætning
mellem Poesien som Psychologi og Poesien som
Fantasi, over hvilken hun senere blev saa klar,
at man kan betegne Forstaaelsen af denne Forskjel
som en af hendes Forfatterskabs betydeligste
Tanker; thi det er en af dem, som mest bidroge
til at gjøre Franskmændenes nationale Poetik
relativ for Nationen. Franskmændene ere nemlig
vante til at sætte Poesiens Væsen i den paa
Iagttagelse grundede dybe Kundskab til
Menneskehjertet, den, der aabenbarer sig i Værker som
Molière’s «Misanthrope» og «Tartuffe». Og som
Franskmændene grunde Poesien paa Iagttagelsen,
grunde Tydskerne den paa Følelsens Inderlighed
og Englænderne den paa en uregelmæssig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Feb 10 21:21:17 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/1/0230.html
