Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Corinna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
virkeligt forstaae ham og derigjennem hans
Modsætning. Jeg mindes en enkelt, i denne
Henseende for mig betydningsfuld Dag. Jeg havde
tilbragt tre Dage i Pompeii. Af Templerne der
interesserede Isistemplet mig mest. Her, tænkte
jeg, stod det Hoved af Gudinden, der nu er flyttet
til Museo nationale, hvis Læber ere aabne og i
hvis Nakke der findes et Hul. Jeg gik ned i den
underjordiske Gang bag Alteret, hvorfra Præsterne
gjennem et i Hovedet anbragt Rør lod Gudinden
give Orakelsvar. Den Betragtning paakom mig,
at det trods al deres Snedighed og trods
Mængdens Overtro, maa have været saare vanskeligt at
give Templet en mystisk Charakter i dette Clima.
Thi Templet er et lille smukt Hus, der lyser i en
klar Sol: ingen Afgrunde, intet Mørke, ingen
Rædsel. Selv om Natten har Templet staaet klart
i Maane- eller Stjerneskin. Selve Climaet forhindrer
Opstaaen af Mystik og Romantik. Jeg
kom til Sorrent; Veien gaaer langs Havet, hugget
ind i Bjergets Side, snart bugter den sig ud i
Havet, snart tilbage, og da danner Bugten
forneden en mægtig Kløft, fyldt af Oliventræer.
Egnen er paa engang stor og smilende, vild og
fredelig. De nøgne Klippesider tabe deres Strenghed,
belyste af en saa blændende Sol, og i alle
Kløfter skinne snart Orangetræernes glandsgrønne
Blade, snart Oliventræernes fine fløielsgraa Løv
rundt om hvide Huse, Villaer og Smaabyer. Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
