Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Corinna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lucile derimod vil kunne skee under Samfundets
enstemmige Applaus. I Corinna ægter han det
Fremmede, det Fjerne, det som i Længden ikke
lader sig forene med hans Hjemstavn, i Lucile
ægter han saa at sige England selv. Corinna,
som dødeligt ængstet hemmeligt har fulgt ham
til England, erfarer hans Sindstilstand og sender
ham sin Ring tilbage. Oswald anseer sig for
glemt af hende, gifter sig med Lucile, faaer
Vished om den Uret, han har begaaet, og Romanen
ender tragisk med Osvalds Anger og Corinnas Død.
Uden al Tvang lader det sig paavise, hvilke
oplevede Begivenheder og Forhold der ligge til
Grund for Digtningens Hovedtræk. Den friske
Sorg over Neckers Død skinner igjennem Osvalds
tungsindige Rugen over Mindet om sin Fader;
forsaavidt er en Del af Forfatterindens eget Væsen
nedlagt i Osvalds Charakter, og saaledes forklares
ogsaa hans rent kvindelige Frygt for at udføre en
Handling, mod hvilken hans Samvittighed kun har
det at indvende, at den neppe vilde have vundet
den afdøde Faders Bifald. Selv Bekymringen over
i de sidste Aar ved sin Opførsel at have voldt
ham Sorg har maaskee havt et Tilknytningspunkt
i Forfatterindens egen Sjælehistorie. Iøvrigt er
Osvalds Personlighed øiensynligt en fri Omdigtning
af Benjamin Constants Charakter. Enkelte
Smaatræk røbe allerede, hvor bestemt hun har
tænkt paa ham: Osvald er fra Edinburgh, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
