Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Corinna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun eet lader Forfatterinden henstaae uforklaret
hos en Person, hvis moralske Mod er saa yderst
ringe, og det er hans fysiske Mod. At udsætte
sit Liv er ham i den Grad let og elementært, som
for os andre at skrive orthografisk. Det er et
curiøst og gjennemgaaende Træk, at kvindelige
Romanforfattere næsten ufravigeligt udruste deres
Helte med det forvovneste Mod, et Mod der aldrig
er tilkjæmpet, men staaer ligesom abstract udenfor
Personligheden, paa samme Tid som det er en af
talrige store Forfattere bemærket Kjendsgjerning,
at det i de moderne Samfund især er Kvinderne,
som forhindre Mændene fra at vove, og som
Kvinderne ligesaa gjennemgaaende vise de feigeste
offentlige Personligheder (de Præster, der salvere
deres Liv under Epidemier, de Krigshelte, der
angribe Fjenden paa Papiret) den største,
undertiden mest hysteriske Beundring og Hyldest.
Forklaringen synes at være den, at Mandsmodet er
den Egenskab, der som den høieste Potents af
det Mandlige bliver et Slags Ideal for Kvinden,
men et Ideal, som hun ei forstaaer, som hun ikke
kjender igjen i Virkeligheden, og som hun derfor
skildrer helst og daarligst.
Hvad jeg her har sagt gjælder nærmest om
Oswalds heltemodige Adfærd under Branden i
Ancona, hvor han under de rædselsfuldeste
Omstændigheder bliver hele Byens Frelser. Han
alene forsøger med sine Englændere koldblodigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
