- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Emigrantlitteraturen /
239

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Corinna

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indbyggere vare henrykte derover. Og, tilføier
Forfatterinden med kvindelig Finhed, hun sagde
vi, idet hun talte om dem. «De har frelst os,
vi skylde dem Livet.» Dette vi er i
psychologisk Henseende saa meget mere slaaende, som
Forfatterinden tidligere har dvælet ved det Øieblik da
Corinna og Oswald for første Gang følte sig lykkelige ved
at bruge Ordet «vi» med den frygtsomme Kjærligliedserklæring
der ligger deri, nemlig første Gang de i
Fællesskab aftalte en Spadseretur i Rom. Nu opløser
Corinna dette «vi» for at stille sig paa deres Side, som
skylde Oswald Alt. Og, hedder det videre, da
hun nærmede sig for i deres Navn at tilbyde
Lord Nelvil den Krands af Ege- og Laurbærblade,
som de havde flettet til ham, greb en ubeskrivelig
Bevægelse hende, hun følte sig ligesom frygtsom,
idet hun nærmede sig Oswald. I dette Øieblik
kastede den hele Befolkning, der i Italien er saa
letbevægelig og saa enthousiastisk, sig paa Knæ
foran ham, og ufrivillig sank Corinna paa Knæ
idet hun tilbød ham Krandsen. Det er i Skildringen
af de kvindelige Følelser, at Mme de Staël
har sin Styrke, Følelserne hos et kvindeligt Geni,
der lider Geniets hele Martyrium.

Af Alt rører den huslige Lykke og den
kvindelige Renhed hende dybest. Hvor dybt føler
hun ikke, da hun læser denne Indskrift paa en
romersk Hustrus Sarkofag: «Ingen Plet har besudlet
mit Liv fra Brylluppet af indtil Baalet, jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 21:21:17 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/1/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free