Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Corinna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Her er det, at man bringer Corinna hendes
Lyre, og hun besynger først Pragten af denne
Natur, Storheden af de Minder, der knytte sig
til den, til Cumæ, hvor Sibyllen boede, til Gaeta,
som ligger bagved, hvor Cicero udaandede for
Tyrannens Dolk, til Capri og Bajæ, som bevare
Mindet om Tibers og Neros Rædselsgjerninger,
til Nisida, hvor Brutus og Portia sagde hinanden
det sidste Farvel, til Sorrent, hvor Tasso,
undsluppen af Galehuset, ussel, forfulgt, med uredt
Skjæg og sønderrevne Klæder bankede paa sin
Søsters Dør, der end ikke strax kunde kjende
ham igjen, og som saa ikke kunde Tale for Taarer.
Her er det, hun ender med en Elegi om al
Jordelivets Kval og al Jordelivets Lykke.
Man høre, hvorledes Corinna taler, naar hun
er inspireret, midt i denne Natur, hvor
Skjønheden er bygget paa Undergangen, hvor Lykken
aabenbarer sig som en flyvende, hurtigt slukket
Flamme, og hvor Vulkanen bestandig truer
Frugtbarheden.
Hun siger: Jesus tillod en svag og maaskee
angrende Kvinde at bade hans Fødder med de
kostbareste Salver; han stødte dem tilbage, der
raadede hende til at opbevare denne Vellugt til
en nyttigere Brug. «Lad hende kun gjøre det,
sagde han, thi jeg er kun kort Tid sammen med
Jer.» Ak! Alt hvad der er godt og stort paa
denne Jord er kun kort Tid sammen med os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
