Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Kamp mod nationale og protestantiske Fordomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Englænderne selv falde paa at stille Shakspeare
op imod os.» De italienske Skuespil reducerer
han i en Kreds af Italienere ikke uden Vid, men
uden megen Finfølelse til kun at bestaae af
Balletter, tragiske Smagløsheder og lidet komiske
Harlekinader, det græske Theater finder han ufint,
Shakspeare monstrøs. «Vort Theater, siger han,
er Forbilledet paa Finhed og Elegance; det er
disse Egenskaber, som udmærke det; at ville
indføre udenlandske Synsmaader hos os, vilde være
at styrte os ud i Barbari.» — Erfeuil finder da
ogsaa at der er gaaet et aldeles urimeligt By af
Roms Ruiner. Han vil ikke underkaste sig det
Hoveri at see alle disse gamle Brokker igjennem.
Han reiser nordpaa, kjeder sig i Alpenaturen som
han kjedede sig i Rom og kommer tilsidst til
England, hvor han bliver Corinnas Hjælper i
Ulykken; der var jo altid langt mere Alvor i
hans Handlinger end i hans Ord. Og dog kan
han ikke, da han seer hvor elendig hendes
Kjærliglied til Oswald har gjort hende, nægte sin
Forfængelighed den Tilfredsstillelse bestandig at
variere sit «hvad sagde jeg!», ligesom han anseer det
for sin Pligt mod sig selv ikke at lade Leiligheden
gaae forbi til at tilbyde sig som Oswalds Efterfølger.
Han viser med alt dette Corinna en sand
og opofrende Hengivenhed og hun pines selv af
ikke at kunne nære nogen ret Taknemmelighed
imod ham derfor, men der ligger i hans Blik en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
