- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Emigrantlitteraturen /
264

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Kamp mod nationale og protestantiske Fordomme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Urette blev udgydt. I Corinna’s Hævden af den
modsatte Betragtningsmaade føler man Indflydelsen
fra Tydskland, særlig Paavirkningen fra A. W.
Schlegel, det første Pust af den vaagnende
romantiske Aand i Tydskland. Thi hvad
Romantiken, hvor forskjelligt den end opfattes i de
forskjellige Lande, bestandig hævder er, at det
Skjønne er sit eget Formaal eller, som det i
Tydskland hed, «Selbstzweck», en Tanke, man
henter fra Kants «Kritik der Urtheilskraft», en
Bestemmelse ved Skjønheden, der nu bliver sat
som Opgave for Kunsten. Paa Fransk udtryktes
dette i Formlen «l’art pour l’art», og paa Dansk
fremtræder denne Anskuelse første Gang i
Oehlenschlägers Digte, f. Ex. i «Poesien forsvarer
sig» eller Digtet «Morgenvandring» i
«Langelandsreisen».

Men det er ikke blot Kunsten, det er Befolkningen
og Livet i Italien, som for at forstaaes
og vurderes maa sees med artistiske Øine. Intet
er almindeligere end i Syden at træffe Englændere
eller Tydskere eller Franskmænd, som ud fra
deres nationale Synspunkt finde Alt at laste.
Tydskerne finde at Kvinderne mangle den skye
Blufærdighed, det Jomfruelige, som de ere vante
til at betragte som Skjønhedsideal. Englænderne
stødes ved Manglen paa Renlighed og Orden,
Franskmændene ved at Conversationen er saa ringe og
Prosaen saa slet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 21:21:17 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/1/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free