- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Emigrantlitteraturen /
270

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Kamp mod nationale og protestantiske Fordomme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bolig for «vor allerhelligste Frue». Man gjorde
uendelig meget Mere til Ære for Siena end til
Ære for den gode Gud. En Kirke i Toscana
er med sine Mosaiker paa Guldgrund som den i
Orvieto eller med sin Façade af hvidt, udhugget
Marmor, der ligner en ung Skjønheds Kniplingsdragt,
som Kirken i Siena og med sin Rigdom af
Kunstskatte i det Indre, endnu langt mere et
Juvelskrin end en Kirke.

Naar derfor, som det nutildags skeer i Italien,
den katholske Tro svinder bort af den katholske
Kirke, naar Inquisition og Fanatisme blive til
Sagn, naar det stygge Dyr i Sneglehuset døer, da
staaer endnu Skallen deiligt snoet tilbage.
Protestantismen derimod har vist sig magtesløs til at
frembringe en religiøs Architektur og har, selv
efter at Billedstormeriets Tid er glemt, kun
undtagelsesvis lagt Evne for Dagen til at give sit
religiøse Indhold plastisk eller malerisk Form.

Det er da bestandig Katholicismens Parti,
som Corinna, den kunstelskende Digterinde, tager
overfor den protestantiske Oswald, og det var
nødvendigt at dvæle noget ved dette Punkt, fordi
vi her staae ved det andet Hovedpunkt, hvor
Paavirkningen paa Mme de Staël af hendes tydske
Omgangskreds kan spores, og hvor man atter kan
fornemme Pustet, men denne Gang stærkere af
den sig nærmende romantiske Aand med dens
Lede til Protestantismen som fantasiløs og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 21:21:17 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/1/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free