Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Ny Betragtning af Antiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligesom synligt, idet de hinanden følgende Epocher
have afsat deres Monumenter lagvis over hinanden.
Man seer undertiden en enkelt Bygning (f. Ex. et
af Husene i Nærheden af Vestatemplet), i hvilken
Grundvolden og de forskjellige Stokværk tilhøre
fire forskjellige Tidsaldre, den romerske Oldtid,
den romerske Keisertid, Renaissancen og vor egen
Tid. Den egentlige antike Tidsalder er den, i
hvilken Corinna først indfører sin Ven, kun maa
det bemærkes, at hun seer paa Ruinerne, han paa
hende. Men paa dette Punkt er Bogens Betydning
den, at indføre en ny Betragtning af
Antiken i den franske Litteratur.
Af de to classiske Hovedfolk var det egentlig
kun Romerne, som vare blevne forstaaede i
Frankrig. Der flyder romersk Blod i
Franskmændenes Aarer. Der gaaer et sandt romersk
Pust igjennem Corneille’s Tragoedier. Det var da
intet Under, at den store Revolution optog romerske
Sædvaner, Benævnelser og Costumer. Mme Roland
dannede sin Aand ved Læsningen af Tacitus
og Revolutionstidens Kunstner David gjenfremstillede
det gamle Rom i sin Kunst: Brutus, Manlius
ere hans Helte.
Men paa Forstaaelse af Grækerne havde det
altid skortet; Franskmændene selv svævede vel
endnu i den Indbildning, at deres classiske
Litteratur fortsatte den græske og overgik den; men
siden Lessing skrev sin «Hamburgische
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
