Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Om Tydskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De Forestillinger om Tydskernes Naivetet,
Godlidenhed og Ligefremhed, der lige til Aaret
1870 vare de herskende i Frankrig, skyldes Mme
de Staëls Bog. Hun lærte selv det Folk, som under
hele Trediveaarskrigen, ja endnu under Frederik
den Stores Regjering havde bragt Europa til at
drøne af Gjenlyden fra dets Vaabenhrag, at kjende
i en Periode, hvor det netop i politisk og militær
Henseende var svækket og fornedret, og sluttede
deraf til Folkets fredelige og idylliske Charakter.
Det forekom hende som om Kakkelovnsvarmen,
Øllet og Tobakken dannede en egen tung og dump
Atmosfære om dette Folk, og hun søgte dets Styrke
udelukkende i dets moralske Alvor og intellectuelle
Uafhængighed.
Hun bliver ikke træt af at lovprise de tydske
Mænds Retskaffenhed og Sanddruhed og kun nu
og da giver hun et Vink om deres jævnlige
Mangel paa Finhed og Takt. Man føler, at deres
Samtaler tidt har trættet hende; men hun giver
Selskabslivets og Sprogets Tilstand Skylden: Det
er umuligt at udtrykke sig epigrammatisk i et Sprog,
hvor Meningen oftest først bliver tydelig ved
Sætningens Slutning, hvor derfor de Afbrydelser, der
give Conversationen Liv, næsten umuliggjøres og
hvo]1 ovenikjøbet Pointen tidt ikke lader sig
opbevare til Sætningens sidste Ord. Det er, mener hun,
naturligt, at mangen Samtale kjeder den Fremmede
i et Selskab, hvor Tilhørerne ere saa taalmodige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
