Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Om Tydskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det var denne Pantheisme, som han udfoldede
i Faust, og som ligger saa dybt i den tydske
Natur, at selv den romantiske Skole, der reagerer
imod den antike Renaissance, tiltrods for sine
katholske Tendentser er ligesaa pantheistisk som
Hölderlin og Goethe. Pantheismen er her den
Understrøm, som bryder sig sin ustandselige Bane
midt imellem alle de Diger og Sten, som ophobes
paa dens Vei.
Mme de Staël havde ikke Øie for dette. Hun
var af sin Omgangskreds revet ind med i den
Bevægelse, som foregik paa Overfladen, saa og følte
kun den. Og denne Bevægelse var den romantiske
Reaction.
Den saa yderligt gaaende og i Virkeligheden
for en moderne Germaner saa lidet naturlige
Tilbøielighed til at være antik og klassisk, havde
fremkaldt en heftig Modbevægelse. Goethe og
Schiller vare tilsidst gaaede saavidt i deres
bestandig stærkere og strengere Fastholden ved det
antike Kunstideal, at de begge endte med gjennem
Kjærligheden til den strenge, regelmæssige
Kunstform at gjøre et Skridt henimod den Skole, mod
hvilken de selv først havde reist Opposition,
nemlig den klassiske Tragoedie i Frankrig. Goethe
havde oversat Voltaire’s «Mahomet», Schiller
Racines «Fædra», og saaledes havde gjennem disse to
største tydske Digteres Stræben Opfattelserne af
det Klassiske i Frankrig og Tydskland sluttet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
