Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Om Tydskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Munks Ekstase, man vilde rase poetisk, man
vilde drømme melodisk, man vilde bade sig i
Maaneskin og mystisk fornemme Aandernes
Svæven i Mælkeveien. Man vilde høre Græsset groe
og forstaae hvad Fuglene sagde. Dybt ind i
Maaneskinsnatten, dybt ind i Skovensomheden vilde
man gaae.
Man vilde have noget Enfoldigt; man var
træt af Oldtidens Cultur og fordybede sig i
Middelalderens rige, og saalænge forsømte fantastiske
Verden. Et levende Hang til det Fantastiske og
Vidunderlige bemægtiger sig Sjælene, og Mythe
og Eventyr blive fra nu af de kanoniske Arter. [1]
Alle de gamle Folkeeventyr og Legender samles,
friskes op paany og efterdigtes ofte saa fortræffeligt
som af den nye Skoles første Digter Tieck
i «Der blonde Ekbert» eller i »Historien om den
skjønne Magelone og Grev Peter af Provence», men
ogsaa ofte med en barnagtig Forgudelse af det
formentlig poetiske Indhold i overtroiske
Forestillinger, der kun havde et rent videnskabeligt
Værd som forvanskede Levninger af Oldtidsmyther.
Novalis varslede i et begeistret Digt om den Tid,
da man ikke mere vilde troe i abstracte
Videnskaber at have Løsningen af Livets Gaade, da
man i Eventyr og Digte vilde finde Forklaringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
