Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Om Tydskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for ikke at overanstrenge Efternølerne ja næsten
ønskede den hugget ned for at have hele Hæren
samlet.
Da man opgav Handlingens Drivfjæder,
Troen paa Fremskridtet, opstod i Dramaet
Skjæbnetragoedierne med deres fatalistiske Taabeligheder
og fjantede Overtro. I Werners Tragoedie «Den
24de Februar» minder Alt Heltinden om en
udtalt Forbandelse og en gammel Brøde, naar det
blot skeer paa Aarsdagen derfor, den ulykkelige
24de Februar. Det gaaer saa vidt, at da paa
den Dag en Høne bliver slagtet, udraaber hun:
«Den skreg mig imøde, Hønen, som en Forbandelse,
den mindede mig om min Fader, da han laa
rallende i Døden» — og dette Stykke roser den
fine, smagfulde Forfatterinde af Bogen om
Tydskland. De dramatiske Satirer antoge af forceret
Naivetet Marionetspillenes Tone (endog hos os
betegner Heiberg sine første Stykker som
Marionetspil); man blev mere og mere barnlig; af
Frygt for Salonen eller Selskabssalen, der
regjerede i det 18de Aarhundrede, tyede man til
Børne- og Ammestuen.
Skolens Førere vare fødte Protestanter, men
deres Retning mod Middelalderen og dens fromme
Naivetet medførte nødvendigvis en Tendents mod
Katholicismen. I den Sammenligning mellem
antikiserende og folkelig Kunst, som Fr. Schlegel
havde anstillet i «Europa» og som Mme de Staël
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
