Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Barante
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Embedsmændene, alle de Store skiftevis henvendt
sig om Hjælp til den store Befolkning og derved
efterhaanden alle tabt i Værdighed og Anseelse.
Kongens Autoritet var den eneste, der blev
staaende urørt. Oppositionens Bølger gik da lige til
Tronens Fod, men de standsede der, og under den
første Halvdel af Ludvig den 14des Regjeringstid
hævedes Tronen i endnu mere ensom Majestæt over
det almindelige Niveau; Richelieus Værk var
fuldbragt: enhver Autoritet i Landet var tilintetgjort
med Undtagelse af Kronens. Der udfordredes da
kun, at denne ene tilbagestaaende Autoritet blev
nedbrudt, for at alle Samfundets Myndigheder skulde
staae berøvede den Respect, der udgjorde deres
Styrke, og det skete tilfulde under Ludvig den
14des ynkværdige Alderdom, Regentskabets frække
og Ludvig den 15des frivolt-stupide Regimente.
Det 18de Aarhundredes Filosofi var da efter
Barantes Opfattelse ikke Enkeltmands vilkaarlige
Værk men en universel Aandsretning i Folket;
denne Filosofi blev saa at sige nedskrevet efter
Folkets Dictat. Den var dog ikke mere værd for
det; det staaer for Barante som var dens Gjerning
den at omstyrte en frivol og uretfærdig
Samfundsorden paa en frivol og uretfærdig Maade. Men
hvad der saaledes skete var uundgaaeligt, var
nødvendigt. Den fasteste Tro paa historiske Love er
Sjælen i Barantes Bog. «Den menneskelige Aand,
siger han, synes uigjenkaldeligt bestemt til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
