Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Barante
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Organer, Mercure de France, en Recension af
Barantes Værk, som Censuren dengang forbød at
trykke, men som senere er bleven trykt i
uforandret Form. Det er kun tre Blade, men en
Kritiker vilde ikke have yderligere Vidnesbyrd Behov for
at see, at Forfatterinden var et Geni. Hun fremhæver
først i varme Udtryk Forfatterens tidlige
Modenhed og sjeldne Moderation, beklager kun, at
han ikke oftere hengiver sig helt til sine Indtryk,
og minder ham om, at Tilbageholdenhed ikke altid
røber Styrke. Saa seer hun ligesom ved en
Intuition det vordende Aarhundredes aandelige Præg
bag de tilfældige og individuelle Fortrin og Mangler
i hans Bog. Hun synes overfor dette Skrift med
pludselig Intensitet at have følt, hvor dybt hun
selv med sit virkelystne, reformatoriske Sind
grundede i det forrige af Fremskridtstroen baarne
Aarhundred, først med denne Bog synes Overgangstiden
til det nye Aarhundrede hende at være
tilende og hun forbauses over den Resignation under
det Givne, den Fatalisme, den Respect for
ethvert «fait accompli», der fra dette Skrift slaaer
hende imøde. Hun aner, at Resignation under
Omstændighedernes Tryk vil blive et af den nye
Tidsalders Charaktermærker, hun forudføler, at
dets Filosofi for en stor Del vil komme til at
bestaae i en Paavisning af, at det Virkelige er
fornuftigt og synes med Geniets Clairvoyance at
skimte, hvilken Tvetydighed dette Ord «det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>