- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Emigrantlitteraturen /
331

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


XV.



Den hele Litteraturgruppe, hvis Dannelse og
Udfoldelse vi have fulgt, staaer for os som et
sammenvævet Hele. En Mangfoldighed af hinanden
krydsende Traade strækker sig fra det ene
Værk til det andet, og Fremstillingen har kun
gjort den indre Sammenhæng tydelig og klar;
det er ikke den, som vilkaarligt har vævet
Enkelthederne sammen. Kun maa det mærkes at denne
Samling af Skrifter, denne Kreds af Skribenter
blot udgjør en Gruppe, ikke nogen Skole. Thi
en Gruppe opstaaer ved den naturlige, ufrivillige
Association af Aander og Værker, som have
Retning tilfælles, men en Skole dannes, naar
Forfatterne med Bevidsthed forene sig under Ledelsen
af en eller anden mere eller mindre bestemt
formuleret Doctrin.

Emigrantlitteraturen udvikler sig, skjøndt
fransk, udenfor Frankrig. Til Forstaaelse af den
er det nødvendigt at have det korte og voldsomt
gjennemagiterede Tidsrum for Øie, i hvilket den
gamle Statsorden blev opløst, Legitimiteten sprængt,
de herskende Stænder slaaede til Jorden og den
positive Religion ryddet til Side af Mænd, der
oftere gjennem en polemisk Filosofi end gjennem
en rent videnskabelig Dannelse havde frigjort sig
fra dens Aag og som derfor ved en uforstandig
og ikke altid ærlig Angrebskrig havde ægget alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 21:21:17 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/1/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free