Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Psychologisk Litteraturbetragtning. Tydsk og dansk Romantik. Hvorledes Romantiken ender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv, om ikke Maanens Skin var unaturligt og
sentimentalt. Den steg op af Bjergenes Schachter,
hvorfra Novalis i sine Bjergmandssange første
Gang havde manet den frem, og slog med
Vaulundur paa Bjergets Side, saa det revnede og
lagde alle sine Skatte for Dagen i Dagens eget
Lys. Den følte, at den var kommet til en anden
Natur, mere smilende, mild og idyllisk, den
rystede det Uhyggelige af sig, dens tykke, uformelige
Taager fortættede sig til slanke Elverpiger,
den glemte Harzen og Blocksbjerg, og en smuk
St. Hans Aften opslog den sin Residents paa
Dyrehavsbakken [1].
Aladdin er et bedre og mere anskueligt
Digterværk end Tiecks «Kaiser Octavianus». Men
til Gjengjæld kunde Oehlenschläger ikke negte
Tieck, at Aladdin aldrig var bleven skrevet, ifald
Octavianus ei havde existeret. Heibergs «Julespøg
og Nytaarsløier» er nok saa vittigt et
Stykke, som Tiecks aristopkanisk-polemiske
Satirer, men den hele Form. Theatret i Theatret,
Litteratursatiren, Blandingen af Sentimentalt og
Ironisk er laant fra Tieck, og hvad værre er,
kun forstaaelig ud fra Tiecks Principer. Der
er med eet Ord mere Form i Oehlenschläger,
Hauch, Heiberg end i Novalis, Tieck, Fr. Schlegel,
men der er mindre Indhold, det vil sige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
