Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Psychologisk Litteraturbetragtning. Tydsk og dansk Romantik. Hvorledes Romantiken ender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En Tragoedie af Oehlenschläger, et Eventyr af
Andersen, en Vaudeville af Hostrup derimod vil
næsten altid udmærke sig ved udpræget digteriske
Egenskaber, som Pkantasi, Lune, Lystighed,
ungdommeligt slaaende og friske Træk, men
Grundanskuelsen er, naar den er poetisk, et Barns.
Om en gjennem et Forhold til Videnskaben
indvunden og under Livets Gang bestandig mere
udviklet Livsbetragtning er saa at sige aldrig
Tale. Til en egentlig Udvikling tindes der ofte
ikke Spor. Digtere som Winther eller Andersen
ere ligesaa fuldkomne i deres første Arbeider som
i deres sidste. Hos Andre ophører den poetiske
Production i en Alder, hvor man maatte vente,
den først ret skulde til at udfolde sig, som hos
Hostrup og Richardt. Talentet faaer undertiden
med Aarene en vis Embonpoint som hos Oehlenschläger.
Undertiden bliver Idealet stedse mere
magert som hos Paludan-Muller. Hvor en
Metamorphose finder Sted, bestaaer den ikke i, at
man efterhaanden skaber sig selv en Livsanskuelse;
man slaaer, efter i nogen Tid at have holdt sig
paa Poesiens snævre Sti, ind paa en at de to
store Alfarveie, enten paa Spidsborgerveien eller
Kirkeveien. Slobrokken eller det sorte Ornat!
det er næsten altid det Costume, man bærer, naar
man aflægger den poetiske Ungdoms Slængkappe.
Selv de yngste Forfattere hertillands gaae af
Veien for Tidens Ideer. Sammenligner De f. Ex.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
