Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Psychologisk Litteraturbetragtning. Tydsk og dansk Romantik. Hvorledes Romantiken ender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den er ikke plastisk, men musikalsk. Den
franske Romantik frembringer faste Skikkelser, den
tydskes Ideal er ikke en Skikkelse men en
Melodi, ingen enkelt Form men en uendelig
Higen, og skal den benævne sin Længsels Gjenstand,
vælger den Udtryk som «et hemmeligt Ord», «en
blaa Blomst», «Skoveensomhedens Trylleri». —
Men disse Betegnelser ere Stemningsudtryk, og til
enhver Stemning svarer en bestemt psychologisk
Tilstand. Opgaven er at føre enhver Stemning,
Følelse eller Længsel tilbage til den Gruppe af
Stemninger, hvortil den hører. Tilsammen danner
denne Gruppe en Sjæl. Og med en kraftigt
udpræget Eiendommelighed staaer en saadan Sjæl i
Litteraturen som Repræsentant for mange, der
levede uden selv at kunne skildre deres Væsen,
men som gjenfandt deres Væsen i Skildringen.
Saaledes vil det maaskee lykkes mig at vise Dem,
at Charaktertypen ikke undslipper os, fordi
Digteren giver sig til at male Landskab paa
Landskab istedenfor at fremstille kraftige
Personligheder, eller fordi han opløser sine Digte i den Grad
i Musik, at han tilsidst kun bruger Allegro eller
Rondo som Overskrifter, men at disse Landskabers
ganske særegne Charakter og Naturen af
denne Ordmusik er et aldeles præcist Symptom
paa en Sjælstilstand, der med tilnærmelsesvis stor
Nøiagtighed lader sig bestemme.
For ret at forstaae denne tydske Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
