Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Romantikens negative Forberedelse, Virkelighedssky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Winckelmanns Skrifter, Kampen ved Indflydelsen
fra Englands sentimentalt-melancholske Digtere
(Young, Sterne) og fra Franskmanden Rousseau,
der æres som den Naturens Apostel, der
efter Schillers Udtryk «vil gjøre de Christne til
Mennesker». Hos Ingen naaer Grækomanien en
saadan Høide som hos Hølderlin. Hans hele
Forfattervirksomhed og hans hele Liv er kun en lang
Længselsklage efter det tabte Hellas. Om
Tydskerne siger han, at de «staae som Gjæs med
platte Fødder i det moderne Vand og afmægtigt
stræbe at flagre op mod den græske Himmel».
Han kalder dem Barbarer, der ved Flid og
Videnskab og selv ved Religion ere blevne endnu
mere barbariske. Han jubler over Franskmændenes
Seire, over «Republikanernes Kjæmpeskridt»,
haaner alle «det politiske og geistlige
Würtembergs og Tydsklands og Europas Lumperier»,
spotter Tydskernes «bornerte Huslighed» og
klager over deres Følelsesløshed for fælles Ære og
fælles Eiendom. «Jeg kan, siger han, ei tænke
mig noget Folk mere sønderrevet end de Tydske.
Haandværkere seer Du, men ingen Mennesker,
Tænkere, men ingen Mennesker, Præster, men
ingen Mennesker, Herrer og Trælle, Unge og Satte,
men ingen Mennesker». — Man veed, til hvilket
Punkt derfor Interesseløsheden for den politiske
Virkelighed gik hos Periodens største Digteraand.
Et Par Anekdoter af Goethes Liv kunne tjene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>