Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Romantikens negative Forberedelse, Virkelighedssky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbauselse Svaret, at da man endnu aldrig i
Verdenshistorien havde faaet en Gipsbuste tilbage
fra en Fest i samme Stand, hvori den udlaantes,
maatte dette Forlangende desværre afslaaes. Og
hvad ligner den forbundne Armees Forundring og
Raseri, da Tømmermændene, som med Brædder,
Pæle og Lægter kom anstigende til Raadhuset,
fandt Salen lukket og fik den Besked fra
Borgemester og Raad, at da Salen var ganske nyt
indrettet og decoreret, kunde man ikke overlade den
til et saa tumultuarisk Foretagende. Dette er
kun en Smaastadsanekdote og Storm i et Vandglas.
Men hvad der er mærkværdigt og udgjør
Kjærnen i denne Begivenhed, det er det Factum,
at hele hin Kreds af de fineste adelige Damer,
Frøken Egloffstein, den skjønne Hofdame og
Digterinde Amalie v. Imhof, senere beundret af Gentz,
der ved denne Leilighed havde sin 50 Guldgylden
at beklage og alle de øvrige adelige Damer, der
hidtil havde opretholdt Goethes Ry, nu i deres
Harme faldt fra og fra Goethes Leir gik over til
Kotzebues. Ja Grevinde Einsiedel, hvem Goethe
bestandig havde udmærket, blev fra nu af hans
Fjende. Saa lidet dybt var den klassiske
Dannelse trængt ind i disse de høieste, ved Aand og
Samfundsstilling fremragende Kredse, saa mægtig
var endnu Den, der i sine litterære Frembringelser
forholdt sig direkte til det virkelige Liv og greb
sine Stoffer ud af Omgivelserne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>