Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Romantikens negative Forberedelse, Virkelighedssky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Jomfruen af Orleans», der synes saa romantisk,
er valgt som Stof, fordi Schiller vilde have et
Æmne, i hvilket paa antik Maneer et umiddelbart
Bud fra Guden greb ind i den menneskelige Sjæl,
saa man fik en umiddelbart sandselig Indgriben
af Guddommen, og det Menneske, der blev Guddommens
Organ, paa ægte Græsk samtidigt kunde
bukke under for sin menneskelige Svaghed. Længe
havde Schiller, saa lidet musikalsk han var, i
Overeensstemmelse med denne sin abstracte
Retning prist Operaen paa Skuespillets Bekostning,
og de Gamles Chor som langt mere imposante end
den moderne tragiske Dialog. I «Bruden fra
Messina» giver han saa en Skjæbnetragoedie, der i
Et og Alt er en sophokleisk Studie. Ja ikke
engang i «Wilhelm Tell» er Synspunktet moderne,
tvertimod paa ethvert Punkt rent hellenisk.
Stoffet er ikke dramatisk, men episk opfattet. Den
Enkelte staaer ikke med nogen udpræget
Eiendommelighed. Det er kun et Tilfælde, der hæver
Tell ud af Massen og stiller ham i Spidsen for
Bevægelsen. Han er, som Goethe siger, «en Art
Demos». Det er derfor heller ikke store historiske
Modsætninger, som i Stykket bryde sig,
der findes ingen Frihedspathos i Rütli-Mændene,
og det er ikke Frihedens eller Statens Idee, som
fremkalder Oprøret. Det er Privat-Ideer og
Privat-Interesser, Indgreb i Eiendom og Familie,
som i de øvrige Dramer personlig Ærgjerrighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
