Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Romantikens negative Forberedelse, Virkelighedssky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første Del, forfattet i Tiecks 21de Aar, udkom
1795. Nu og da anslaaes allerede her med
Hensyn til Kunstsmagen de Strenge, som den
romantiske Skole senere spillede paa.
William Lovell kommer til Paris (som Tieck
da aldrig havde seet) og er naturligvis opfyldt af
stor Modbydelighed for Alt, hvad han oplever:
(I. 49—52). «Byen er en grim, uregelmæssig
Stenhob. I hele Paris har man Følelsen af at
være i et Fængsel. — Man taler og snakker hele
Dage uden en eneste Gang at sige, hvad man
tænker. — Jeg er af Kjedsomhed gaaet nogle
Gange i Theatret. Tragoedierne bestaae af
Epigrammer uden Handling og Følelse, og Tirader,
der tage sig ud, som naar paa gamle Malerier
Ordene hænge ud af Munden paa Personerne. Jo
mere Skuespilleren fjerner sig fra Naturen, for
des større bliver han anseet. — I den store
verdensberømte Pariser-Opera faldt jeg i Søvn.»
Det er de Indtryk, som Lovell, der i Bogen er
Englænder, har modtaget af Paris omkring
Revolutionstiden — den hele traditionelle tydske
Foragt for fransk Væsen og fransk Kunst, dobbelt
komisk her, fordi den er lært udenad efter Bøger.
I Modsætning hertil udbryder Lovell i Theâtre
français: «O Sophokles, o guddommelige Shakspeare!»,
og meget betegnende siger han: «Jeg
hader Menneskene, som med deres eftergjorte lille
Sol [skal være Fornuften] lyse op i enhver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
