Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Romantikens negative Forberedelse, Virkelighedssky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uundgaaeligt Reflexionssygen føre til, at
Individualiteten opplukkes eller udhules.
Det for Digteren, for Retningen, for
Tidspunktet Eiendommelige er her det Følelsens
Phantasteri, hvori den selvkritiske Reflexion slaaer
over. Individet vover for Alvor at gjøre det
tilfældigt bestemte, umiddelbare Jeg, som har
opløst Alt, hvad Vedtægt respecterer, til alle Tings
Norm og alle Reglers Ophav. Forvridningen af
Fichtes Totaltanke og den psychologiske
Sammenhæng med den kan her ikke miskjendes. Man
læse følgende Vers af Lovell og den efterfølgende
Reflexion: (Lovell I. 178.)
Willkommen, erhabenster Gedanke,
Der hoch zum Gotte mich erhebt.
Die Wesen sind, weil wir sie dachten,
In trüber Ferne liegt die Welt,
Es fällt in ihre dunkeln Schachten
Ein Schimmer, den wir mit uns brachten.
Warum sie nicht in wilde Trümmer fällt?
Wir sind das Schicksal, das sie aufrecht hält!
Den bangen Ketten froh entronnen
Geh’ ich nun kühn durchs Leben hin
Den harten Pflichten abgewonnen,
Von feigen Thoren nur ersonnen.
Die Tugend ist nur, weil ich selber bin.
Ein Wiederschein in meinem innern Sinn.
Was kümmern mich Gestalten, deren matten
Lichtglanz ich selbst hervorgebracht?
Mag Tugend sich und Laster gatten!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
