- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Tydskland /
50

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Romantikens negative Forberedelse, Virkelighedssky

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aldrig angriber i Fronten, lader Lovell som den
alsidigere, dristigere anlagte, om end slettere
udførte Charakter, sig hverken skræmme tilbage af
Forræderi, Drab eller Giftmord. Han er den i
den hele Periode varierede Don-Juan-Faust-Type
med en Tilsætning af Schillers Frants Moor.
Selvbeskuelsens Blaserthed har her ført til
grændseløs Menneskeforagt og hensynsløs Bortfeien af alle
Illusioner, og der øines ingen anden Trøst end den,
at Hykleriet afsløres, og den hæslige Sandhed sees.
I hvor dyb en Sammenhæng med Meget af hvad
Romantikerne siden frembragte staaer ikke en
Udtalelse som denne (I, 212): «Visselig er Vellyst
vort Væsens store Hemmelighed; selv den reneste
og inderligste Elskov vil dukke sig i denne Brønd.
— Kun Letsind, kun Indsigt i Illusionen kan
frelse os, og derfor er Amalie Intet for mig mere,
siden jeg indseer, at Poesie, Kunst og selv
Andagt kun er forklædt og tilkyllet Vellyst — —
Intet uden Sandselighed er det første bevægende
Hjul i vort Maskineri — — Sandselighed og
Vellyst er Musikens, Maleriets og alle Kunsters
Aand; alle Menneskets Ønsker flyve om denne Pol
som Myggene om det brændende Lys; — derfor
ere Boccacio og Ariost de største Digtere, og
Titian og den kaade Correggio staae høit over
Dominichino og den fromme Raphael. Jeg antager
endog Andagten for at være en afledet Kanal
for den raa Sandsedrift, der bryder sig i tusind

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 10 23:24:34 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/2/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free