Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Romantikens positive Forberedelse, Freigeisterei der Leidenschaft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betingede ved de poetiske Naturers gjennemgaaende
Forhold til Samfundet da. De tydske Klassikeres
Hovedkvarteer og Samlingspunkt var dengang
Weimar. Aarsagen til, at saa lille en By i et
lille Hertugdømme blev det, lader sig uden
Vanskelighed paavise. Af Tydsklands to store Fyrster
var Joseph den 2den altfor optagen af sine
rationalistiske Reformbestræbelser, altfor ivrig for
Forstandsoplysningen til at have nogen Interesse
tilovers for den tydske Poesi, og den voltairianske
Friedrich af Preussen var som bekjendt altfor
fransk i Smag og Aandsretning til at have nogen
Interesse for Tydsklands Poeter. Det blev da
Smaahofferne, der toge sig af dem: Schiller havde
sit Tilhold i Mannheim, Jean Paul sit i Gotha,
Goethe var bosat i Weimar. I mange Tider havde
den poetiske Production i Tydskland ikke været
centraliseret. Nu blev Weimar et Midtpunkt.
Goethe kaldte Herder og Wieland dertil og fik
Schiller anbragt i sin Nærhed i Jena. Weimar
var da det Sted, hvor praktisk og theoretisk
Lidenskaben mest hensynsløst og fordomsfrit blev
forgudet som poetisk overfor Samfundets
Convenients. «Ak! her er Kvinder!» udbryder Jean
Paul, da han kommer til Weimar, «her er Alt
revolutionært dristigt, og det at være Hustru betyder
Intet.» Wieland tager sin tidligere Elskede, La
Roche, i Huset «for at leve op igjen». Schiller
foreslaaer Fru v. Kalb en fælles Reise til Paris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
