Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Romantikens positive Forberedelse, Freigeisterei der Leidenschaft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men kun de største Aander formaaede at naae til
denne Høide, den store Skare af fremragende,
men uklart stræbende Aander bleve staaende i
Disharmonien. Og jo mere Poesien nu blev sig
bevidst som Magt, jo mere Digteren følte sig i
sin Værdighed, og Litteraturen blev til en lille
Verden for sig med sine særegne Fag-Interesser,
des mere antog Kampen mod Virkeligheden den
underordnede Form af Kamp mod Philisteriet (see
f. Ex. Eichendorffs Drama «Krieg den Philistern»).
Det bliver da ikke Poesiens Sag at hævde det
evigt Berettigede i Friheden overfor de ydre
Forholds Tyranni, den hævder sig selv som Poesi
overfor Livets «Prosa». Dette er den germaniske,
den tydsk-nordiske, det vil sige den litterært
reflecterede Forstaaelse af Poesiens Frihedsgjerning.
»Man maa erindre, siger Kierkegaard,
(Begrebet Ironi S. 322), at Tieck og den hele
romantiske Skole traadte eller troede at træde i
Forhold til en Tid, i hvilken Menneskene vare
aldeles ligesom forstenede i de endelige sociale
Forhold. Alt var fuldkommet og fuldendt i en
guddommelig chinesisk Optimisme, der ingen fornuftig
Længsel lod utilfredsstillet og intet fornuftigt
Ønske uopfyldt. Skik og Brugs herlige Grundsætninger
og Maximer vare Gjenstand for en from
Gudsdyrkelse; Alt var absolut, selv det Absolute;
man afholdt sig fra Polygami, man gik med
spidspullede Hatte, Alt havde sin Betydning. Enhver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
