Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Romantikernes sociale Forsøg. Den tilsvarende Virkelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Plastik at linde i den; ikke heller er det ved
Tankens Dybde; der er mere Philosophi i de Par
paradoxe Blade, Schopenhauer har skrevet under
Titelen «Metaphysik der Liebe», end i den hele
pretentiøse Lucinde; det er ikke engang ved en
genial eller bakchantisk Naturjubel; sammenligner
man den med Heinses, i sydlandsk Livslyst
glødende «Ardinghello», seer man, hvor bleg og
doctrinær den er. Men Bogen har sit Værd som
Manifest og Program. Dens Hovedidee er at
forkynde Livets Enhed og Harmoni, som den
øiensynligst og lettest fattelig aabenbarer sig i
den erotiske Begeistring, der giver den aandige
Følelse et sandseligt Udtryk og omvendt aandiggjør
den sandselige Glæde. Hvad den vil skildre,
er Forvandlingen af det virkelige Liv til Poesi,
til Kunst, til det frie Schillerske «Spil» af
Kræfter, til drømmende, i bestandig tilfredsstillet
Længsel opgaaende Phantasiliv, i hvilket Mennesket
ikke har Formaal eller handler efter Formaal,
men er indviet i Naturens Hemmeligheder og
«fatter Nattergalens Klage og de Nyfødtes Smil,
og hvad der betydningsfuldt er aabenbaret i
Blomsters og Stjerners hemmelige Billedskrift».
Man forstaaer Intet af denne Bog, naar man
som Kierkegaard med en Række dogmatiske
Kasteller i Ryggen kaster sig over den med
Udraabet: «Det, den vil, er den nøgne Sandselighed,
hvori Aanden er et negeret Moment; det, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
