Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Romantikernes sociale Forsøg. Den tilsvarende Virkelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sit eget Indhold og bryder sin egen Illusion,
denne Vilkaarlighed bliver paa Virkelighedens
Omraade til en Ironi, der er de Høitbegavedes
Væremaade, Aandsaristokraternes genialt-paradoxe
Maade at leve Livet paa. Denne Ironi er en
Graade for de Profane, «der mangle Organet for
den». Den er «den frieste af alle Licentser» (et
Udtryk, som jo ogsaa hører Poesien til), fordi
man ved den sætter sig ud og bort over sig selv;
men dog er den den mest lovbundne; thi den er
— hedder det — ubetinget og nødvendig. Den
er en stadig Selvparodi, uforstaaelig for de
«harmonisk Platte» (et Udtryk, som stedse bruges af
Romantikerne om dem, der finde sig beroligede i
en triviel Harmoni); thi disse tage dens Alvor
for Spøg og dens Spøg for Alvor. Ikke blot ved
Navnet har da denne Ironi en Grundlighed med
den Kierkegaardske, der ligeledes aristokratisk
«gaaer ud paa at misforstaaes». Det geniale
Jegs Umiddelbarhed. «Subjectiviteten», er da
Sandheden, om end ei som Kierkegaard vil have dette
forstaaet, dog saaledes, at Subjectiviteten har alle
udvortes gyldige Bestemmelser i sin Magt og til
Forargelse og Forbauselse for Verden stedse ytrer
sig i Form af Paradoxer. Ironien er «den
guddommelige Frækhed». Den saaledes opfattede
Frækhed er en alsidig Mulighed. Den er Frihed
for Fordomme, men den aabner, rent formel som
den er, en Horizont for den frækkeste Hævden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
