Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Romantikernes sociale Forsøg. Den tilsvarende Virkelighed (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Poeter som hos Novalis og Tieck, det er
dens Helte. Den afsondrer sig fra Mængden.
Den vil Intet udrette for den, den har kun sine
Foretrukne for Øie. Helten og Heltinden i
«Lucinde», det er den geniale Kunstner og Genikvinden;
det er Natur eller Kunst-Ægteskabet mellem dem
alene, som forherliges. Derfor spørger ogsaa
Julius sin Elskede, om hendes Barn, hvis det
bliver en Pige, skal opdrages til Portrait- eller
Landskabsmaleriet. Kun som Medlem af Kunstnerlauget
har hun for Forældrene Interesse. Vi, som
nutildags tørste efter Virkelighed, vi ville have
den Uret afskaffet, at Poesien kun fordeles til
Digtere og Malere. Vi ville have Kredsen af
dens Yndlinge udvidet, ja sprængt.
Man forstaaer da let, hvorfor Lucinde ikke
kunde bringe noget socialt Resultat. Men havde
den end intet praktisk Udslag, og var den end for
marvløs til at kunne virke til nogensomhelst Art
af Reform, saa laa der dog en Praxis bag Bogen.
Lad os først kaste et Blik paa Bogens Figurer,
saa paa de virkelige Figurer, som staae
bag dem.
Paa en Baggrund af den dybeste Foragt for
al Virkelighedens Prosa og alle Samfundets
borgerlige Forhold tegne Bogens Hovedpersoner sig
som talende Silhouetter. Skriftet skammer sig
ikke ved sin erotiske Lære, det føler sig i sin
Renhed hævet over Mængdens Dom: «Ikke blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
