Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Romantikernes sociale Forsøg. Den tilsvarende Virkelighed (forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hensyn og Baand og levede fuldkomment frit og
uafhængigt.» Fra det Tidspunkt af, da Julius lærer
hende at kjende, bliver ogsaa hans Kunst mere
varm og besjælet. Han maler det Nøgne «i en
Strøm af besjælende Lys». Hans Skikkelser
syntes «besjælede Planter i Menneskeskikkelse».
Let og melodisk i stedse vakt og tilfredsstillet
Længsel flyder for Julius og Lucinde Livet
hen «som en skjøn Sang». Handlingen foregaaer
som i et Atelier, hvor Staffeliet staaer nær ved
Alkoven. Lucinde bliver Moder, og herved er
«Naturægteskabet» indviet. Det er Barnets
Tilblivelse, der constituerer det. «Hvad forhen
forenede os, var kun Elskov og Lidenskab. Nu har
Naturen forenet os inderligere.» Ved Barnets
Fødsel faaer Parret «Borgerret i Naturtilstanden»,
formodentlig Rousseau’s, den eneste Borgerret, det
synes at have sat Pris paa. Sociale og politiske
Rettigheder ere ligesaa ligegyldige for
Romantikerne som for Kierkegaards Pseudonynn hos os,
der mener, man bør være glad, at der er Nogen,
som gider regjere, saa vi Andre kunne være fri.
Bag denne usikre Production laa der imidlertid
en Virkelighed med kraftigere Omrids. Heltens
Ungdomsliv passede, som Fr. Schlegels Breve
udvise, temmelig nøiagtigt til Forfatterens.
Berlin var dengang endnu ikke pietistisk, men efter
Samtidiges Vidnesbyrd et sandt Venusbjerg, som
Ingen ustraffet nærmede sig. Tronens Exempel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
